| Beskrivelse |
Arten er ikke almindelig, men lokalt udbredt især i den østlige del af landet. Træffes i den lave vegetation langs veje, skovstier, skovbryn og lignende.
Både nymfen og den voksne tæge er vegetarer. Den voksne tæge overvintrer. En generation om året.
|
| Kendetegn |
Nogle af arterne kan være vanskelige at bestemme i felten, da de ud over at variere i farver indenfor den enkelte art også ligner hinanden til forveksling.
Den voksne tæges form er oval. Farven varierer fra gulgrøn til grågrøn. Hovedet er lille med udstående, lyse, grålige øjne. Antennerne har 4 led, hvor 2. led er mere end dobbelt så langt som 1. led. Brystet er uregelmæssig punkteret og har ofte 2 sorte pletter ved forkanten, scutellum har en sort, ofte spaltet plet ved forkanten. Dækvin-gernes punktering er uregelmæssig af varierende grovhed, spidsen af cuneus er mørk, men ikke sort. Benene er gulgrønne, lårene med brune ringe yderst, skinne-benene har sorte torne.
Nymfen i de første stadier er lysegrøn. I de senere stadier ændres farven gradvist mod den voksne tæges.
|