Panorpa cognata

Skorpionfluer (Panorpidae)

15-20 mm

25-35 mm

Begyndelsen af juli til slutningen af september.

Meget almindelig over hele landet. Holder til i lav vegetation i det åbne landskab, skovbryn og krat, hvor den ynder at sidde på skyggefulde steder under blade og lignende.

Det voksne insekt lever af døde eller sårede insekter, nektar og pollen samt saft fra overmodne bær. Den kan også finde på at plyndre edderkoppespind – en adfærd den ikke altid slipper godt fra. Larven, som opholder sig i jorden, lever af larver og døde insekter.

For at indynde sig hos hunnen medbringer hannen en gave – ofte i form af et insekt. Mens hunnen fortærer gaven gennemfører hannen parringen. Jo større gaven er des længere kan han trække parringen og dermed befrugte flere æg. Efter parringen lægger hunnen sine æg i revner i fugtig jord. Æggene klækkes efter 8-10 dage. Den voksne larve overvintrer og forpupper sig det efterfølgende forår. Efter 12-14 dage er forvandlingen overstået og den voksne skorpionflue bryder ud af puppen.

Generelt - Hovedet er forlænget nedad i en snabellignende mund. Kroppen er gullig med mørkebrune tegninger. De 3 sidste bagkropsled er røde.

Hun – Bagkroppen er tilspidset mod bagenden. Vingerne har inderst op til 3 brune pletter, ca. 2/3 fra basis et brunt tværbånd som er sammenhængende fra vingens forkant til midten og fra midten mod vingens bagkant delt i 2 grene samt en brun plet som dækker hele vingespidsen ofte med flere klare pletter.

Han – Vingetegninger som hos hunnen. Bagkroppens sidste sorte led før kloen er cylindrisk med parallelle sider.  De 3 yderste bagkropsled er omdannet til en impo-nerende klosaks (heraf navnet skorpionflue), der dog ikke er giftig, som hos de rigtige skorpioner, kloens første led har på oversiden en lille knude.

I Danmark er slægten Panorpa repræsenteret ved følgende arter:

P. cognata
P. communis (Almindelig Skorpionflue)
P. germanica