|
Almindelig i hele landet. Træffes på åbne, dyrkede lokaliteter - marker og haver, hvor den kan ses i talrige flokke. På grund af larvens fourageren på kålplanter er den ikke særlig populær blandt haveejere.
Æggene afsættes enkeltvis på planter af Korsblomstfamilien (Brassicaceae) fortrins-vis kålplanter. Æggene klækkes i løbet af 1 uge. Larven lever af værtsplantens blade. Efter 2-3 uger er larven udvokset og forpupper sig. Efter yderligere 1-2 uger er forvandlingen til voksen sommerfugl færdig. Sidste kuld overvintrer som puppe og forvandles det følgende forår.
|