| Beskrivelse |
Almindelig i hele landet. Nataktiv, men søger til lys i store antal. Træffes i blandings-skov, løvskov, levende hegn, haver og parker.
De vingeløse hunner kravler op på træstammer og afgiver duftstoffer, som de svær-mende hanner tiltrækkes af. Efter parringen afsættes æggene i barkrevner. Æggene klækkes det efterfølgende forår. Larven lever af blade og knopper fra forskellige løvtræer, indtil den forpupper sig i jorden i løbet af juni. Den færdigudviklede måler kommer frem i begyndelsen af oktober.
|
| Kendetegn |
Hannen kan variere meget i farverne, men forvingen er normalt gullig eller creme-farvet med brunlige tværbånd. Bagvingen er grå. Såvel bagvinger som forvinger har en sort prik på midten.
Hunnen er vingeløs og hvid eller cremefarvet med sorte prikker.
Larven har grågule sider med sorte streger i længderetning og rustrød ryg.
|