A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nældesommerfugl

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Araschnia levana

Familie

Takvinger (Nymphalidae)

Vingefang

31-42 mm

Tidsrum

Første generation fra de overvintrede pupper fra midten af maj til slutningen af juni. Anden generation fra midten af juli til begyndelsen af september

Beskrivelse

Almindelig øst for Storebælt og mere lokal udbredt i resten af landet. Træffes i miljøer med Mælkebøtte (Taraxacum), Bjørneklo (Heracleum), Tidsel (Cirsium) og Nælde (Urticae).

Æggene afsættes i kæder på undersiden af nældeblade (Urticae). Efter ca. 1 uge klækkes æggene. De små larver lever i kolonier på værtsplanten. Umiddelbart før de forpupper sig efter 3-4 uger spredes de og lever enkeltvis. Forvandlingen til voksen sommerfugle varer ca. 2 uger. Der er normalt 2 generationer på en sæson, men lunt efterår kan frembringe en tredje generation. Sidste generation overvintrer ofte som puppe og forvandles det følgende forår. Larverne fra forårskuldet bliver til den lyse variant mens larverne fra sommerkuldet bliver til den mørke variant af den voksne sommerfugl. De pupper, som overvintrer, bliver til lyse sommerfugle.

Kendetegn

Den voksne sommerfugl findes i to varianter. Den, der flyver i foråret, har orange vingeoverside med sorte tegninger. Den, der flyver om efteråret, har mørk, brun næsten sort vingeoverside med hvidgule og orange tegninger. Denne variant kan minde lidt om Hvid Admiral (Limenitis camilla). Undersiden hos begge varianter er stærkt spraglet med lyse striber og minder lidt om et landkort. Den hedder da også Map Butterfly på Engelsk

Larven, som kan minde lidt om Dagpåfugleøje, er mørk næsten sort med tornede gevækster og punkteret, orange eller gul stribe over gangvorterne. Den kendes på de to grenede, tornelignende gevækster på hovedet.

Andre arter

I Danmark er slægten Araschnia repræsenteret ved følgende arter:

A. levana (Nældesommerfugl)