| Beskrivelse |
Almindelig i hele landet. Psi-uglen er nataktiv og tiltrækkes af lys. De kan således ofte ses siddende på husmure, hvor de sætter sig for at hvile. Ellers holder de til i buskadser, krat, levende hegn og skove.
Larven som også er dagaktive, lever på forskellige buske, løvtræer og frugttræer. Den forpupper sig i sensommeren og overvintrer som puppe.
Ugler har et organ på siden af kroppen, hvormed de er i stand til at udsende ultralyd ligesom flagermus. Tidligere troede man, at de brugte lyden til at forvirre flager-musene, men det har ved forsøg vist sig, at lyden ikke har nogen indvirkning på flagermusenes ekkolod. Man mener derfor, at det er et advarselssignal til flager-musene om, at lade dem være, fordi de ikke er spiselige.
|
| Kendetegn |
Den voksne ugle er askegrå. På forvingens overside ses tydelige, sorte tegninger, som skulle minde lidt om Det græske skrifttegn psi. Den kan især forveksles med Trefork Ugle (Acronicta tridens) og en sikker identifikation er kun mulig ved mikrosko-pering af hannens genitaler.
Larven er kraftigt behåret. Farverne er hvid underside, sorte sider med røde pletter og gul ryg. Umiddelbart før forpupning bliver den gule linje på ryggen lysere og kan være næsten hvid. Den har desuden en meget karakteristisk sort pukkel bag hovedet.
|