A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Guldklæg

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Chrysops relictus

Familie

Klæger (Tabanidae)

Længde

6-12 mm

Tidsrum

Slutningen af maj til midten af august

Beskrivelse

Almindelig i hele landet. Træffes fortrinsvis i nærheden af vand og fugtige områder i det åbne landskab, enge, overdrev moser, skove og skovlysninger.

Hunnen suger blod fra pattedyr og mennesker og hendes bid kan være ret så smertefuldt og kan minde lidt som et bistik. Hun stikker/skærer hul i huden og spytter samtidig en antikoagulerende væske ind i såret, hvorefter hun suger blodet op. Hannen lever af nektar. Larverne er rovdyr og lever af småinsekter, som fanges på lavt vand, men æder sandsynligvis også rådnende plantedele.

Efter parringen lægger hunnen sine æg i den fugtige brink ved vandhuller, damme eller søer.

Kendetegn

De store, metalskinnende øjne er grønlige med purpurfarvet plet. Antennerne er tredelte. Brystet er gulbrunt med gylden pels på siderne. Bagkroppen er mørk brunlig med gule tegninger. Vingerne er klare med røgfarvede bånd. Hos hunnen er der stor afstand mellem øjnene, mens hannens øjne sidder meget tæt. Det kan være vanskeligt at skelne de enkelte arter i slægten fra hinanden.

Andre arter

I Danmark er slægten Chrysops repræsenteret vedfølgende arter:

C. caecutiens
C. divaricatus
C. relictus (Guldklæg)
C. rufipes
C. sepulchralis
C. viduatus