A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Dioctria hyalipennis

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Dioctria hyalipennis

Familie

Rovfluer (Asilidae)

Længde

9-12 mm

Tidsrum

Begyndelsen af maj til begyndelsen af september.

Beskrivelse

Den er almindelig i det meste af landet bortset fra Sydjylland og Vestjylland, hvorfra der kun er få registrerede fund. Da den ikke flyver særlig godt, holder den sig indenfor forholdsvis små områder, hvor den træffes i den lave vegetation i skovlysninger, langs skovbryn, levende hegn, på enge, og overdrev.

Både den voksne flue og larven er rovdyr. Den voksne flue lever af insekter. Larven lever af andre insektlarver.

Efter parringen kaster hunnen sine æg enkeltvis på jorden fra forskellige positioner i den lave vegetation. Straks efter klækningen søger larverne ned i jorden, hvor de efterfølgende forpupper sig.

Kendetegn

Den kan især forveksles med D. rufipes. - Hovedet er sort med lyst ansigt og skæg. Antennerne er sorte og stritter ud fra hovedet i V-form. De 3 inderste antenneled har stive børster. Brystet er sort med 3 grå længdestriber og lyse striber af tæt behåring, som næsten danner en ring på siderne. Bagkroppen er sort med smalle, lyse bagkanter på de yderste led. Forreste og mellemste benpar er gulbrune. Bageste benpar er gulbrune med sorte felter på det yderste af lår og skinneben. Fødderne er sorte. Vingerne er brunlige, gennemsigtige og holdes samlet i hvile.

Andre arter

I Danmark er slægten Dioctria repræsenteret ved følgende arter:

D. atricapilla
D. cothurnata
D. hyalipennis
D. linearis
D. oelandica
D. rufipes