A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Neoitamus cyanurus

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Neoitamus cyanurus

Familie

Rovfluer (Asilidae)

Længde

12-17 mm

Tidsrum Midten af maj til begyndelsen af september.
Beskrivelse

Den er almindelig i det meste af landet og træffes typisk i levende hegn, skovlys-ninger og langs skovstier, hvor den kan solbade og samtidig sidde på lur efter et egnet bytte.

Både den voksne flue og larven er rovdyr. Den voksne flue lever af andre insekter. Alt af passende størrelse angribes og fanges i luften, mens larven lever af andre insektlarver.

Kendetegn

Hovedet er lysegråt med lange, sorte børster og lyse skægbørster. Øjnene er mørkebrune med sorte randhår. Antennerne er sorte. Brystet er gråt med sorte børster og 2 brede, mørke midterstriber adskilt af en smal, grå stribe, grå sider med 3 sorte pletter. Bagkroppen har sort overside grå bagkanter på hvert led og grå sider på de første 6 led, resten er skinnende sorte. Benene har altid helt sorte lår, gulbrune skinneben med sorte spidser yderst og sorte fodled. Vingerne er glasklare med røgfarvede spidser og holdes samlet over ryggen i hvile.

Andre arter

I Danmark er slægten Neoitamus repræsenteret ved følgende arter:

N. corthunatus
N. cyanurus
N. socius