A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Metalimnobia quadrimaculata 

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Metalimnobia quadrimaculata

Familie

Limoniidae

Vinge

15-20 mm

Tidsrum

Begyndelsen af juni til slutningen af august.

Beskrivelse

Slægterne Metalimnobia og Limonia blev tidligere betragtet som én slægt med navnet Limnobia.

Arten er ikke almindelig, men lokalt udbredt. Den træffes på let fugtige lokaliteter i enge, blandingsskove, langs skovstier og skovbryn. Larverne lever af svampe, mens det voksne insekt stort set ikke tager føde til sig.

Kendetegn

Hovedet er brunt med mørkebrun plet. Antennerne er mørke med 1. og 2. led gulbrune. Brystet er gulbrunt med 2 lange og 2 korte mørke længdestriber, siderne er gulbrune med mørke pletter. Bagkroppen er gulbrun med mørk rygstribe og sidestriber. Benene er gulbrune, lårene med 2 mørke ringe ved spidsen. Vingerne er svagt gulbrunt tonede med 4 brune pletter langs forkanten.

Andre arter

I Danmark er slægten Metalimnobia repræsenteret ved følgende arter:

M. bifasciata
M. quadrimaculata
M. quadrinotata