A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Nephrotoma flavipalpis

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Nephrotoma flavipalpis

Familie

Tipulidae

Vinge

14-15 mm

Tidsrum

Juli-august

Beskrivelse

Arten er lokalt udbredt. Både det voksne stankelben og larven er vegetarer. Under parringen, som ofte strækker sig over længere tid, hænger hannen under hunnen. Efter parringen lægger hunnen æggene i jorden. Larven er nataktiv og opholder sig i jorden i dagtimerne.

Kendetegn

Hovedet er gult med meget lille, trekantet nakkeplet. Antennerne, som har 13 led, er mørkebrune, 1. og 2. led dog gule. Brystet er gult med 3 sorte striber, hvoraf de 2 yderste har tydelig nedbøjet spids, siderne er gule med enkelte mørke pletter. Bag-kroppen er gul med sorte trapezformede til tider næsten kvadratiske pletter, hunnens læggeskede ender stumpt. Benene er gulbrune med sorte spidser på lår og skinneben, fodleddene er mørke. Vingerne er svagt tonede med sort vingemærke.

Andre arter

I Danmark er slægten Nephrotoma repræsenteret ved følgende arter:

N. analis
N. appendiculata
N. cornicina
N. crocata
N. dorsalis
N. flavescens
N. flavipalpis
N. guestfalica
N. lunulicornis
N. pratensis
N. quadrifaria
N. quadristriata
N. scalaris
N. scurra
N. submaculosa