| Beskrivelse |
Almindelig i det meste af landet. Både det voksne stankelben og larven er vegetarer. Det voksne stankelben tager næsten ikke føde til sig, mens larven lever af forskel-lige græsser og deres rødder. Under parringen, som ofte strækker sig over længere tid, hænger hannen under hunnen. Efter parringen lægger hunnen æggene i jorden. Larven er nataktiv og opholder sig i jorden i dagtimerne.
|
| Kendetegn |
Hovedet er gulbrunt. Antennerne, som har 13 led, er mørke, 1. og 2. led dog gulbrune. Brystet er gråt med mørke længdestriber, siderne er grå. Bagkroppen gulbrun med mørk rygstribe og sidestriber, de sidste er ikke altid tydelige. Hunnen kendes på den korte, penneformede læggeskede. Benene er brune med grågule hofter, lårene kan være lyse ved basis. Vingerne er svagt gråligt tonede med tydelige årer.
|