A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Almindelig Dyndflue

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Eristalis arbustorum

Familie

Svirrefluer (Syrphidae)

Længde

9-11 mm

Tidsrum

Midten af april til begyndelsen af november.

Beskrivelse

Almindelig i det meste af landet. Træffes mange forskellige habitater med god blom-stervegetation især i fugtige enge og langs vandløb.

Den voksne svirreflue lever af nektar og pollen, hvorfor den har en vis betydning for planternes bestøvning. Larven lever i dynd i næringsrige vandhuller.

De aflange, hvide æg lægges i dynd og mudrede brinker.

Kendetegn

Kan forveksles med andre arter, som også mangler den sorte midterstribe i ansigtet, men kendes ofte på den grå bestøvning i ansigtet.

Ansigtet har grålig bestøvning og mangler den sorte midterstribe. De mørkebrune øjne er hårede og sammenstødende hos hannen, mens de er adskilte hos hunnen. Antennebørsterne er fjergrenede.
Brystet er bronzefarvet med 2 mere eller mindre tydelige længdestriber. Scutellum varierer fra gulbrunt til mørkebrunt med lys kantbehåring.
Bagkroppen er mørk, hos hannen med bleggule bagkanter, 2. led med tilspidsede og 3. led aflange, gule, pletter, hos hunnen med hvidgule bagkanter, 2. led med tre-kantede, gule pletter, som ofte mangler.
Benene er gule med sorte lår, skinneben med mere eller mindre mørke spidser, ba-geste benpars fødder er oftest helt sorte.
Vingerne er glasklare.

Den gullighvide larve er fladtrykt med langt ånderør, som minder om en rottehale.

Andre arter

I Danmark er slægten Eristalis repræsenteret ved følgende arter:

E. abusiva (Lille Dyndflue)
E. alpina (Alpedyndflue – anses for uddød)
E. anthophorina (Gul Dyndflue)
E. arbustorum (Almindelig Dyndflue)
E. cryptarum (Hedemose Dyndflue)
E. interrupta (Markdyndflue)
E. intricaria (Håret Dyndflue)
E. lineata (Havedyndflue)
E. oestracea (Bremsedyndflue)
E. pertinax (Gulfodet Dyndflue)
E. picea (Tidlig Dyndflue)
E. pseudorupium
E. rupium (Kildedyndflue)
E. similis (Sydlig Dyndflue)
E. tenax (Droneflue)