Eristalis sp.

Svirrefluer (Syrphidae)

Nogle arter er migrerende og kommer hertil på træk i maj og bliver til september. Hunner fra overvintrende arter kan ses allerede fra april og frem til december.

Træffes i det åbne landskab, skove, skovlysninger, haver og parker, langs grøfte-kanter, skovbryn, skovstier og vandløb.

Den voksne svirreflue lever af nektar og pollen, hvorfor den har en vis betydning for planternes bestøvning. Larven lever i dynd i næringsrige vandhuller. Nogle hunner overvintrer i hule træer og udhuse.

Nogle af arterne kan være vanskelige at bestemme uden brug af en kraftig lup, da de ligner hinanden til forveksling. Andre af arterne f.eks. E. intricaria og E. oestracea kan umiddelbart bestemmes på grund af deres tætte, pelsagtige behåring.

Generelt - Ansigtet er oftest bleggult, hos nogle arter dog gråligt, med mørkebrune øjne, som er sammenstødende hos hannen, mens de er adskilte hos hunnen – lige bortset fra E. abusiva, hvor de hos hannen er let adskilte. Brystet er oftest mørkt eller bronzefarvet med mere eller mindre udbredt behåring. Hos flere arter har de mørke bagkropsled gullige eller lyse bagkanter og de karakteristiske, trekantede, gule eller orangegule tegninger på de første led. Marginalcellen er stilket. Submarginalcellen har bagest en tydelig udposning ind over Midtcellen.

Den gullighvide larve er fladtrykt med langt ånderør, som minder om en rottehale.

I Danmark er slægten Eristalis repræsenteret ved følgende arter:

E. abusiva (Lille Dyndflue)
E. alpina (Alpedyndflue)
E. anthophorina (Gul Dyndflue)
E. arbustorum (Almindelig Dyndflue)
E. cryptarum (Hedemose Dyndflue)
E. interrupta (Markdyndflue)
E. intricaria (Håret Dyndflue)
E. lineata (Havedyndflue)
E. oestracea (Bremsedyndflue)
E. pertinax (Gulfodet Dyndflue)
E. picea (Tidlig Dyndflue)
E. pseudorupium
E. rupium (Kildedyndflue)
E. similis (Sydlig Dyndflue)
E. tenax (Droneflue)