| Beskrivelse |
Blev tidligere – bl.a. hos Torp - kaldt E. pratorum.
Arten er sjælden og der er kun få registrerede fund i nyere tid, hvorfor det er tvivlsomt, om der er en fast bestand i Danmark. Den er truffet i den lave vegetation langs skovbryn.
Den voksne svirreflue lever af nektar og pollen, hvorfor den har en vis betydning for planternes bestøvning. Larven lever i dynd i næringsrige vandhuller.
De aflange, hvide æg lægges i dynd og mudrede brinker.
|
| Kendetegn |
Kan forveksles med andre arter, som også mangler den sorte midterstribe i ansigtet, men kendes ofte på den grå bestøvning i ansigtet.
Ansigtet har grålig bestøvning og mangler den sorte midterstribe. De mørkebrune øjne er hårede og sammenstødende hos hannen, mens de er adskilte hos hunnen. Antennebørsterne er fjergrenede.
Brystet er bronzefarvet med 2 mere eller mindre tydelige længdestriber. Scutellum varierer fra gulbrunt til mørkebrunt med lys kantbehåring.
Bagkroppen er mørk, hos hannen med bleggule bagkanter, 2. led med tilspidsede og 3. led aflange, gule, pletter, hos hunnen med hvidgule bagkanter, 2. led med tre-kantede, gule pletter, som ofte mangler.
Benene er gule med sorte lår, skinneben med mere eller mindre mørke spidser, ba-geste benpars fødder er oftest helt sorte.
Vingerne er glasklare. Marginalcellen er lukket (stilket) ved vingekanten. Submargi-nalcellen har en tydelig udposning mod midtcellen.
Den gullighvide larve er fladtrykt med langt ånderør, som minder om en rottehale.
|