A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Bølling Sø

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Beliggenhed

Engesvang - mellem Herning og Silkeborg

Areal

360 ha

Dybde

Gennemsnitlig dybde ca. 1,5 m

Beskrivelse

Bølling Sø blev dannet i den sidste istid for ca. 10.000 år siden. Den oprindelige sø var på ca. 140 hektar. I slutningen af 1800-tallet blev søen imidlertid afvandet for at få mere landbrugsjord. Det blev dog aldrig god landbrugsjord, så i stedet begyndte man at grave tørv i den tilstødende højmose og det udviklede sig til en givende industri for området.

Der er i alt fundet 3 moselig i Bjeldskov Dal, som er et moseområde i søens sydøst­lige ende. Det første lig blev fundet ved en udgravning i 1927. Liget gik til, da udgravningerne skred sammen og det blev således ikke undersøgt nærmere. Det andet lig, Ellingpigen, blev fundet i 1938. Det tredje og mest kendte lig, Tollund-manden, blev fundet i 1950.

Efter at søen havde været tørlagt i mere end 100 år, besluttede man i 1994 at søen og et omkringliggende område på i alt 800 hektar skulle fredes og at søen skulle genetableres. Arbejdet med at gendanne søen blev påbegyndt i 2003 og i 2005 var arbejdet færdig.

Søen og de tilstødende arealer fremtræder i dag som et naturreservat, hvortil publikum har adgang via anlagte stier. Der er ligeledes anlagt parkeringspladser med borde, bænke og toiletforhold. Og der er virkelig noget at se på, for der er opstået et fantastisk liv i og omkring søen. På selve søen kan man, afhængig af årstiden, se forskellige fuglearter svaner, gæs, lappedykkere, vandhøns og forskel-lige vadefugle. I bevoksningen omkring søen er der mange forskellige småfugle og rovfugle. I søen er der desuden forskellige fisk og dyr.

Du kan hente Skov og Naturstyrelsens folder her Bølling Sø