A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Brabrandstien

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Beliggenhed

Fra Bymuseet i Århus og hele vejen rundt om Brabrand Sø

Længde

9,8 km

Beskrivelse

Brabrandstien blev anlagt i 1956 og med sit udspring ved Bymuseet i Århus løber den en strækning på ca. 10 km gennem et naturskønt område langs med Århus Å og rundt om Brabrand Sø. Landskabet er meget varieret og veksler mellem skov, krat, enge og rørskov med et rigt fugleliv. I tilknytning til Brabrandstien findes naturcentre og fugletårne.

Århus Å

Åen har sit udspring i Solbjerg Sø og løber ud i Århus Bugten. Åen har i gammel tid været en vigtig handelsvej og nogle lokaliteters navne bærer stadig præg heraf – f.eks. Immervad, som antyder, at vadestedet altid var farbart. Åen har desuden været en vigtig indtægtskilde for beboerne langs åen, idet den var meget fiskerig.

Efterhånden som industrien og trafikken i den indre by tog til, blev åen en gene og man valgte at overdække den. Derved slap man også for lugtgener fra den stigende flom af industriaffald og husholdningsaffald, som blev ledt ud i Århus Bugten via åen.

Nu er det meste af industrien imidlertid flyttet uden for byen og samtidig har man fået meget bedre styr på rensning af spildevandet. Derfor besluttede man i 1980’erne at genåbne åens løb gennem byen. I løbet af 1990’erne blev det første stykke fra Europaplads ind til Immervad åbnet og i 2008 blev man færdig med stykket fra Immervad til Mølleparken.

Brabrand Sø

Brabrand Sø ligger i Århus Ådal vest for Århus. Søen har et areal på 153 ha og den største vanddybde er 2,7 m. Foruden Århus Å, som er søens største tilløb, har søen tilløb af Lyngbygård Å og Døde Å.

Området omkring Brabrand Sø er tæt befolket og det har bl.a. medført en stor ophobning af næringsstoffer i søen, hvilket igen resulterede i en kraftig forurening med fiskedød til følge. I perioden 1988-1993 har man udført et stort restaurerings-arbejde i søen, hvor der bl.a. blev fjernet 300 tons fosfor og søens dybde blev øget med 0,5 m.