A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Hest

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Equus caballus

Familie

Heste (Equidae)

Højde

70-200 cm

Længde

150-280 cm

Vægt

350-1200 kg

Beskrivelse

Tre vildhesteracer har stået fadder til alle nulevende hesteracer: Steppetarpanen, skovtarpanen og Przewalskihesten. De to første døde ud i 1800-tallet. Przewalski findes i dag i Zoologiske haver - ca. 700 individer fordelt på 70 haver. Der er des-uden udsat bestande i bl.a. Frankrig og Ukraine. I USA finder man store flokke af Mustang, der nok er bedst kendt som cowboyens trofaste følgesvend. Det er en meget hårdfør hest, som oprindelig blev indført af spanske soldater.

I Europa blev hesten til at begynde med udelukkende betragtet som et byttedyr, hvor kødet betød masser af mad og skindet gode, lune klæder. Senere fandt man ud af at anvende den som ridedyr og trækdyr. I Danmark anvendes hesten i dag udelukkene til sport (dressur, trav, galop og ridebanespring) samt fritid (ridedyr og trækdyr).

Tamhesten findes i mange forskellige afskygninger - lige fra den lille, børnevenlige Shetlandspony til store, kraftige trækdyr som den Belgiske Hest og elegante sprin-tere som den Arabiske Hest. Den mindste hesterace er den argentinske Falabella med en skulderhøjde på ca. 70 cm og den største er den engelske Shire, som kan nå en skulderhøjde på 2 m og en vægt på over 1.000 kg.

Føden består udelukkende af plantedele.

Hesten er først kønsmoden efter 2-4 år. Drægtighedsperioden er 11 måneder og der fødes normalt kun et føl.