A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Ræv

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Vulpes vulpes

Familie

Hunde (Canidae)

Længde

80-110 cm

Vægt

7-10 kg

Tidsrum

Hele året

Beskrivelse

Meget almindelig i hele landet. Træffes i næsten alle landskabstyper - blandings-skov, løvskov, nåleskov, overdrev. Ræven har desuden formået at tilpasse sig livet i nærheden af bebyggede områder, hvor der ofte er rigelige mængder af føde.

Føden består hovedsageligt af mus, egern, forskellige fugle og fugleæg samt harer og kaniner.

Parringen finder sted i januar-februar. Efter en drægtighedsperiode på 7-8 uger føder hunnen 4-8 hvalpe. De nyfødte hvalpe vejer ca. 100 g og er både blinde og døve. Først efter ca. 2 uger åbnes øjne og ører. Hvalpene er fuldstændig afhængige af hunnen de første 2-3 uger, hvor hun konstant opholder sig i graven. Efter ca. 6 uger begynder hvalpene at udforske verdenen udenfor graven.

Kendetegn

Kendes let på den rustrøde pels med det hvide bryst. Hovedet er trekantet med en spids snude og opretstående ører. Halen, som er ca. halvt så lang som kroppen, er meget busket og ender ofte i en hvid spids.

Hvalpenes pels er sortbrun de første 3-4 uger, hvorefter den skifter til den voksnes rustrøde pelsfarve.

Andre arter

I Danmark er slægten Vulpes repræsenteret ved følgende arter:

V. vulpes (Ræv)