|
Ulven er det største vildtlevende dyr i hundefamilien. Tidligere var den almindelig overalt i Nordeuropa, men opdyrkning og myter med efterfølgende jagt/bortskydning har fortrængt den fra de fleste steder. I begyndelsen af 1500 tallet var den helt fordrevet fra England og i 1700 tallet også fra Skotland og Irland. Den sidste vilde ulv blev skudt i Danmark i 1813. Siden 1970 er den indvandret til Skandinavien fra Rusland og Finland og bestanden anses i dag for at være på ca. 100 individer.
Ulven er et flokdyr og en ulveflok ledes af et alfapar. Det er alfaparret, som spiser først, parrer sig og bestemmer, hvornår jagten sættes ind. Hierarkiet i flokken ligger ikke altid fast. En lavt rangerende (omega) kan således kæmpe sig op til en højere position. Det er der et eksempel på fra Skånes Djurpark, hvor én af hunnerne var tæt på at blive aflivet af personalet, fordi de andre hele tiden moppede den. Inden det kom så vidt, havde hun dog kæmpet sig op til at rangere lige under alfaparret – hun var nu beta og havde antaget en meget dominerende holdning.
Ulven er et rovdyr og jager i flok. Byttet kan være alt fra gnavere til elge. Smådyr jages ofte af dyr, som er udstødt fra en flok og nu lever som strejfere. Store dyr jages af flokken. Under jagten, som kan strække sig over flere timer, skiftes de enkelte individer til at angribe og trætte byttet.
Det er alfaparret, som står for videreførelse af flokken. Efter parringen, som foregår mellem december og februar, er hunnen drægtig i ca. 60 dage. Hvalpene fødes i en hule – det kan være en hule, som hunnen selv graver ud eller det kan være en bestående hule. Hun føder 4-7 hvalpe, som vejer ca. 500 g. Hvalpene er blinde de første 10-14 dage og de dier hos hunnen de første 2 måneder. Hannen er forment adgang til hulen i denne tid og hans opgave består i at skaffe mad til hunnen. Når hvalpene forlader hulen og slutter sig til flokken rangerer de nederst i hierarkiet.
|
