Pardosa sp.

Jagtedderkopper (Lycosidae)

Midten af april til slutningen af september

Kaldes også for ulveedderkopper. Jagtedderkopper bygger ikke fangstspind, men jager byttet, som de løber op, i den lave vegetation. Når byttet er fanget, fortæres det ofte på stedet. Træffes i den lave vegetation i skovlysninger, skovbryn, enge og overdrev, grøftekanter o.l.

Som hos mange andre edderkopper foregår hannens frierfærd nogle gange med livet som indsats. Da han er væsentlig mindre end hunnen gælder det for ham om ikke at blive forvekslet med et bytte. Når han har fundet en hun, nærmer han sig meget forsigtigt, mens han signalerer til hunnen med sine palper. Hvis han sender de rigtige signaler og hunnen er parringsvillig, får han lov til at parre sig med hende. Det sker ved, at han bestiger hende forfra. Når han er kommet op på hendes ryg, holder han godt fast i hende, mens han med palperne forsøger at anbringe sin sæd i hendes kønsåbninger. Efter parringen spinder hunnen æggene ind i et ægspind, som hun hæfter til sine spindevorter. Hun bærer rundt på ægspindet i ca. 3 uger, til æggene klækkes. Efter klækningen kravler ungerne op på hunnens ryg, hvor de lever til de har skiftet hud første gang.

Hannerne dør umiddelbart efter parringen i forsommeren. Hunnerne dør i løbet af sommeren. Ungerne overvintrer.

Da de forskellige arter af slægten ligner hinanden til forveksling og farverne indenfor de enkelte arter varierer temmelig meget, kan det være vanskeligt at artsbestemme dem uden brug af kraftig lup eller mikroskop.

P. agrestis – 5-9 mm – almindelig. Træffes fortrinsvis på enge, langs kyster, overdrev og moser. Kan primært forveksles med P. monticola.

P. agricola – 2,5-4 mm – almindelig. Træffes fortrinsvis på stenede kystom-råder.

P. amentata – 5-8 mm – almindelig. Træffes fortrinsvis på fugtige enge, i skov-lysninger og moseområder.

P. danica – Anses for uddød.

P. monticola – 4-6 mm – almindelig. Træffes fortrinsvis på strandenge, heder, i klitter og moser med sparsom vegetation. Kan primært forveksles med P. agrestis.

P. nigriceps – 4-7 mm – almindelig. Træffes på hedeområder og områder med lav vegetation.

P. paludicola – 6-9 mm - lokalt almindelig. Træffes fortrinsvis på fugtige enge, overdrev og strandenge.

P. palustris – 4-6 mm – almindelig. Træffes fortrinsvis på heder og overdrev med sparsom vegetation.

P. prativaga – 4-6 mm – almindelig. Træffes fortrinsvis på engarealer, heder, moser og overdrev.

P. pullata – 4-6 mm – almindelig. Træffes fortrinsvis på engarealer, heder, moser og overdrev med sparsom vegetation.

P. saltans – 4-6 mm – almindelig. Træffes fortrinsvis i løvskov, skovlysninger og skovstier.

P. sphagnicola – 4-6 mm – lokalt almindelig. Træffes udelukkende i tørve-moser.

I Danmark er slægten Pardosa repræsenteret ved flere arter. Indtil videre har jeg fundet frem til følgende:

P. agrestis
P. agricola
P. amentata (Engjæger)
P. danica
P. monticola
P. nigriceps (Hedejæger)
P. paludicola
P. palustris
P. prativaga
P. pullata
P. saltans (Skovjæger)
P. sphagnicola (Tørvemosejæger)