|
Slægterne Ozyptila og Xysticus kan nemt forveksles i felten. Et sikkert kendetegn findes på de to forreste benpars skinneben. Ozyptila har kun 2 par hårpigge, mens Xysticus har flere.
Farverne varierer en del mellem brune, gulbrune og grålige nuancer. Hannerne er som regel noget mørkere end hunnerne. Forkroppen er fladtrykt med lyse og mørke bånd i længderetningen. De 4 midterste øjnes placering er næsten kvadratisk. De yderste øjne er tydeligt større end de midterste og er desuden placeret på små forhøjninger. Bagkroppen er ligeledes fladtrykt og kan i form minde lidt om en rombe med afrundede hjørner. Oversiden er mørk med lyse tegninger og sider. De forreste benpar er meget kraftige og længere end de bageste benpar. Med dem kan edderkoppen fastholde selv store byttedyr, indtil de er lammet af giften. I hvilestilling holdes de forreste benpar spredt ud til siden, hvilket giver edderkoppen et udseende et krabbelignende udseende.
X. audax - 4-7 mm – almindelig. Træffes i den lave vegetation i skovlysninger, langs skovstier og skovbryn.
X. bifasciatus - 6-9 mm – lokal udbredt. Træffes i den lave vegetation i det åbne landskab, på enge, overdrev, langs vejgrøfter m.m.
X. cristatus - 4-7 mm – almindelig. Træffes i den lave vegetation i det åbne landskab, enge, klitter, overdrev skovlysninger og strandenge.
X. erraticus - 4-7 mm – almindelig. Træffes i den lave vegetation på heder, over-drev og sandede områder.
X. kochi - 4-7 mm – almindelig. Træffes i den lave vegetation i det åbne land-skab, enge, overdrev, parker og skovlysninger.
X. lanio - 5-7 mm – almindelig. Træffes på lave buske og træer i skovlysninger.
X. luctator - 6-10 mm – sjælden. Træffes på lave buske og træer i skovlysninger. Der er kun registreret meget få fund siden 1916.
X. luctuosus – 4-7 mm – sjælden. Træffes i den lave vegetation i skovlysninger, langs skovbryn og skovstier.
X. sabulosus – 4-6 mm – sjælden. Træffes i den lave vegetation på strandenge og i klitområder.
X. ulmi – 4-7 mm – lokalt almindelig. Træffes i den lave vegetation på fugtige enge, moser og andre sumpede områder.
|