A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Almindelig Rovedderkop

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Pisaura mirabilis

Familie

Rovedderkopper (Pisauridae)

Længde

Han 10-12 mm, hun 13-15 mm

Tidsrum

Slutningen af april til begyndelsen af oktober

Beskrivelse

Almindelig i hele landet. Træffes især i lav vegetation - græs, brændenælder og lignende, hvor den opsøger sit bytte ved hjælp af synet.

Almindelig Rovedderkop spinder ikke fangstnet. Føden består af fluer, bier, hvepse, sommerfugle og andre insekter, som den jager eller angriber fra et passende skjul.

I forbindelse med parringen præsenterer hannen et byttedyr for hunnen og undgår på denne måde selv at ende som frokost. Hunnen spinder kort tid efter parringen et kugleformet ægspind, hvori hun lægger op til 300 æg. Ægspindet vogtes nidkært til ungerne klækkes. Umiddelbart før klækningen anbringer hun ægspindet i et ammespind. De nyklækkede unger lever i den grad op til familienavnet Rovedder-kopper. De begynder nemlig at æde hinanden, når de er ca. en uge gamle.

Kendetegn

Farven varierer i forskellige brune og grå nuancer. På forkroppen ses en tydelig, gul stribe i længderetning. På bagkroppen ses ofte et mørkere, takket mønster i længderetning. Dette mønster kan dog hos nogle lyse varianter være næsten usyn-ligt. De to forreste benpar strækkes ofte fremad i hvilestilling.

Andre arter

I Danmark er slægten Pisaura repræsenteret ved følgende arter:

P. mirabilis (Alm. Rovedderkop)