A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Stor Husedderkop

Klik på et billede for at få vist stort billede og filinformation - Klik på et menupunkt for at vende tilbage til en oversigt eller åbne en menu - Klik på et bogstav for at søge alfabetisk

 
Latinsk navn

Tegenaria atrica

Familie

Tragtspindere (Agelenidae)

Længde

Han 10-15 mm, hun 14-18 mm

Tidsrum

Hele året i lune rum

Beskrivelse

Almindelig i det meste af landet. Træffes i alle former for bebyggelse, hvor den hol-der til i sprækker og revner, samt udendørs i stengærder, brændestabler og lignen-de. Den er nataktiv og ses sjældent om dagen. Hvis man medregner benspændet på næsten 10 cm for en fuldt udvokset hun, så er Stor Husedderkop Danmarks største edderkop.

Stor Husedderkop spinder et fangstnet i et hjørne eller en sprække. Spindet har form som et trekantet tæppe og ender i en tragt, som er edderkoppens retræte. Herfra overvåger den sit fangstnet og omgivelserne. Den er bestemt ikke kostforagter og tager alt, hvad der måtte havne i nettet. Når et bytte er fanget i spindet aflives det omgående.

Parringen foregår som regel meget fredeligt og det er en undtagelse, hvis hannen ender på middagsbordet. Hannen dør efter måske at have parret sig med adskillige hunner. Hunnen spinder æggene (ca. 50 ad gangen) ind i hver sit ægspind, som an-bringes i umiddelbar nærhed af fangstspindet og kamufleres med små sandkorn og lignende. Hun dør umiddelbart efter at have lagt alle sine æg.

Kendetegn

Kan forveksles med lille Husedderkop (Tegenaria domestica), som oftest er lysere og kun bliver ca. halvt så stor.

Hoved og forkrop gråbrune med mørke tegninger. Bagkroppen er mørkebrun med gulbrune tegninger. Benene er lange og ensfarvede brune. Hannens lår er mørkere en resten af benene. Farve og mønstre kan variere en del.

Andre arter

I Danmark er slægten Tegenaria repræsenteret ved følgende arter:

T. agretis
T. atrica (Stor Husedderkop)
T. domestica (Lille Husedderkop)